Helhedsorienterede løsninger for unge og voksne i udsatte positioner
Her skaber vi trygge og stabile rammer, hvor unge og voksne kan finde ro, blive mødt med forståelse og få muligheden for en frisk start – og du er velkommen uanset, hvor i landet du bor.
Langebjerggaard er mere end blot et bosted for unge. Det er et miljø, hvor pædagogik, undervisning og omsorg går hånd i hånd. Vi tilbyder en bred vifte af sociale indsatser og tilpasser altid indsatsen individuelt – både for unge i anbringelse og voksne med særlige behov.
Læs mere om vores indsatser og faglige tilbud
- Opholdssteder: Socialpædagogiske tilbud til unge, der har behov for anbringelse uden for hjemmet
- Støtte i egen bolig: Hjælp til selvstændiggørelse for unge og voksne med særlige behov
- Skolerne og STU: Særligt tilrettelagt undervisning, erhvervstræning og behandlingspædagogiske skoleforløb
- Sagsbehandler-samarbejde: Professionel og gennemsigtig dialog med myndigheder og pårørende
- Nyheder: Indblik i dagligdagen og pædagogiske initiativer
- Om os: Læs mere om vores værdier, faglighed og tilgang
Et bosted for unge med fokus på trivsel, uddannelse og fællesskab
På vores bosted for unge arbejder vi ud fra en helhedsorienteret og anerkendende tilgang. Det betyder, at vi både understøtter de unges faglige udvikling gennem STU og specialundervisning – og deres personlige trivsel gennem relationsarbejde, struktur og nærvær.
Vi tilbyder desuden botilbud målrettet unge og voksne med autismediagnoser (ASF), hvor vi fokuserer på at skabe balance mellem individuelle behov og muligheden for at indgå i sociale fællesskaber.
Kontakt os – vi er klar til at hjælpe
Vil du høre mere om vores bosted for unge og de muligheder vi kan tilbyde? Vi tager gerne en uforpligtende samtale om anbringelse, støtte og uddannelse – uanset om du er fagperson, sagsbehandler eller pårørende.
Ring på 71 99 03 10 eller skriv til os på info@langebjerggaard.dk