UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

Ifølge Undervisningsmiljøloven om elever og studerendes undervisningsmiljø skal skolen sikre, at der
udarbejdes en undervisningsmiljøvurdering af det fysiske-, psykiske- og æstetiske undervisningsmiljø. Vurderingen skal være med til at sætte fokus på undervisningsmiljøet og eventuelle indsatsområder samt skabe en fælles dialog om og udvikling af undervisningsmiljøet sådan, at eleverne trives bedst muligt.

Vores undervisningsvurdering består af tre områder

  • Kortlægning af det fysiske-, psykiske- og æstetiske undervisningsmiljø
  • Beskrivelse og vurdering af det faglige læringsmiljø
  • Fremtidige fokuspunkter og handleplan til forbedring af undervisningsmiljøet

Kortlægning af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø

Det fysiske undervisningsmiljø: Skolen ligger i Dalmose og er en del af Behandlingsstederne Langebjerggaard. Bygningen rummer fire klasselokaler, hvor der til de tre lokaler er et til to tilstødende grupperum. Derudover er der et fælleskøkken og samlingssted i køkkenet. Lokalerne er lyse og har alle direkte adgang til udearealerne. Udearealerne er sparsomt indrettet, men rummer mulighed for pauser på bænke samt diverse småboldspil. Pga. den direkte adgang fra klasselokalerne, anvendes udearealerne i sommerperioden til undervisningsbrug.

Foruden undervisningslokaler, indeholder bygningen et mødelokale, personalerum samt et kontor. P.t. er vi ved at indrette et værksted, hvor der skal være plads til kreativ udfoldelse. Idrætsundervisningen foregår i Dalmose Hallen og fysik/kemi hos en samarbejdspartner.

Vi har i skoleåret 2021-2022 investeret i nye skoleborde og kontorstole til alle elever. Det er enkeltmandsborde, da vores elever trives bedst med deres eget bord og plads omkring sig.

Det æstetiske undervisningsmiljø: Lokalerne bliver jævnligt malet og vedligeholdt samt indrettet efter de behov elevgruppen har, dvs. hensyn til placering af tavler og skærme mv. Det er vigtigt for personalet, at skolen fremstår hyggelig – samtidig med, at det er en skole, der rummer de krævede materialer og redskaber. Vi forsøger at lære eleverne om gode vaner for oprydning og at holde et lokale opryddet, rent og rart at opholde sig i.

Det psykiske – behandlingsmæssige undervisningsmiljø: Eleverne på Langebjerggaard Interne Skole
har alle psykiske eller mere eller mindre behandlingskrævende udfordringer. Det kan være psykiske
diagnoser, tilknytningsforstyrrelser eller en svær grad af skoleværing, som naturligvis afspejler sig i
elevernes fravær og motivation. Dog oplever vi elever, der tilkendegiver, at de bliver mødt i deres
udfordringer og trives med at komme i skole.

Det er vigtigt for skoleledelsen, at personalet er uddannet og deltager i løbende opkvalificering og supervision. Vi deltager både i fælles og individuelle kurser med fokus på, at alle medarbejdere har et fælles afsæt, således at alle elever mødes nogenlunde ensartet af personalet i den behandlingsmæssige struktur.

Vi anvender mentaliseringsbegrebet og arbejder meget med at se bagved elevernes udfordringer og give dem redskaber til at udvikle deres mentaliseringsevne. Desuden er vi store fortalere for teorien bag Low Arousal. Vi tror på, at mødet med vores elever skal foregå anerkendende og i øjenhøjde med dem og deres udfordringer. Hver dag er en ny dag hos os, og ingen skal føle, at de bliver dømt for tidligere adfærd og handlinger.

Når elever bliver indskrevet på vores skole, bliver de tildelt en primær lærer, der udfører en opstartssamtale med eleven. Det er en samtale, hvor vi i korte træk får elevens perspektiv på hans eller hendes kompetencer, udfordringer og mål. Efterfølgende bliver denne samtale fulgt op og bliver en kontinuerlig samtale, rammesat af en skabelon og afholdt fire gange årligt. Dertil kommer alle de uformelle samtaler.

Normeringen i klasserne er således, at der altid er minimum to lærere i hver klasse. Dermed er der altid tid
og rum til at tage hånd om alle elever og deres aktuelle behov.

Skolen har en anti-mobbestrategi.

Trivsel og sociale arrangementer: Skolen arrangerer løbende sociale arrangementer såsom intro-dage, påsketema med påskeæg, decemberaktiviteter med traditionelle juleretter og julespil, skitur, fastelavn, kanoture, friluftsture og idrætsdage.

Beskrivelse og vurdering af det faglige læringsmiljø

Vi har stort fokus på et godt læringsmiljø, hvor gode arbejdsvaner og overgange mellem aktiviteter virker så naturlige som muligt. Vi har samlet flere af fagene således, at vi arbejder temabaseret. Det, mener vi, giver eleverne en mere dybdegående viden og et mere overskueligt skema for eleverne.

Eleverne modtager undervisningsmateriale i form af bøger, adgang til forskellige fagportaler, nyhedsmedier og faglige platforme.

Vi arbejder med variation i undervisningen og afvekslende arbejdsformer. Eleverne arbejder alle på forskelligvis ift. læringsstile, og vi arbejder målrettet for at tilbyde alle læringsstile. F.eks. anvendt matematik, her arbejder eleverne med sammenhængen mellem den boglige del af matematikken og den praktiske del, eks. at bygge et produkt.

Vores elever er primært udskolingselever, der står overfor en kommende afgangsprøve og uddannelsesvalg og i det hele taget mange fremtidsvalg og ting der skal tillæres til voksenlivet. Derfor har vi fokus på at klargøre dem til afgangsprøve samt skabe så mange paralleller til voksenlivet som muligt, dvs. undervisning i valgret, budget/økonomi, sundhed, rettigheder, generel ADL-træning osv.

Vi modtager en del elever, som har haft en turbulent skoletid og derfor ikke altid er læringsparate og trygge ved at modtage undervisning. Derfor prioriterer vi ofte at skabe 1:1 kontakt med eleverne i opstarten og generelt i undervisningen. Det er vores vurdering at en kombination mellem fællesundervisning og 1:1 giver en tryghed, hvor eleverne kan udvise deres usikkerhed og faktiske kompetencer.

Fremtidige fokuspunkter og handleplan

  • I det fysiske- og æstetiske undervisningsmiljø ønsker vi at investere i smartboards i alle klasser. P.t. har klasserne store TV, som kobles til lærernes computere. Desuden ønsker vi at udvikle vores udearealer således, at der kommer et mere sansende og afslappende miljø for dem, som ønsker ro og noget smukt at se på. Dette er et mål for de kommende skoleår. Særligt udearealerne anses for at være en proces, hvori eleverne skal deltage i et vist omfang.
  • I det faglige undervisningsmiljø ønsker vi at udvikle mere på vores praksis-faglige tilgang. P.t. har vi udviklet en del i anvendt matematik, men tænker det kunne være interessant at koble flere fag og mere kreativitet på. Det kunne være i form af foto og filmmedier, kunst og kultur samt natur og biolog. Desuden ønsker vi et endnu bedre samarbejde med erhvervslivet og det omgivende lokalsamfund, især i forhold til at skabe en bro mellem skole og beskæftigelse for eleverne. De skal have en oplevelse af, at deres arbejdskraft er nødvendig og værdsat. Derfor vil vi gerne finde flere kvalificerede praktiksteder og samarbejdspartnere. I dette skoleår ønsker vi at opbygge flere
    kontakter og skabe dialog med virksomheder omkring deres perspektiv, og hvad de har af ønsker til
    et potentielt samarbejde.
  • Det psykiske- og behandlingsmæssige undervisningsmiljø ønsker vi at arbejde med lærernes professionelle rolle, således, at vi hele tiden har personale, som er rustet til at håndtere de problemstillinger, arbejdet indeholder. Desuden ønsker vi at sætte fokus i elev ”højde”, hvad er skoleværing, hvorfor opstår der skoletræthed, mv. Vi vil undersøge, hvordan vi kan understøtte de ydre elementer, der kan understøtte en bedre og sundere skolegang. Vi ønsker at udvikle mere på vores fælles afsæt og fælles ”sprog” via vores pædagogiske dag, hvor personalet kan drøfte og udvikle visioner og fælles afsæt med professionelle fagfolk.