En indsats der gør en forskel

17-årige Nicolai fortæller til dagbladet Sjællandske fortæller om sit forløb på Langebjerggaard Erhvervsskole. Det sker som led i en serie artikler om unge uden job og uddannelse, som avisen bragte op til kommunalvalget .

En  analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at  i Slagelse Kommune står hver 12. unge mellem 15 og 25 år uden job, hvilket er over landsgennemsnittet.

Sjællandske fokuserer på derfor på, hvordan de unge ender som en del af statistikken, og hvordan kurven kan vendes.

Artiklen tager udgangspunkt i, at Nicolai på skolen arbejder i små, trygge rammer med faste voksne og praksisnær undervisning. “Jeg kan faktisk godt lide at være her. Jeg føler mig tryg her,” siger Nicolai til avisen.

Lærer Mikkel Pettersson beskriver differentierede mål for eleverne: “For nogle vil succeskriteriet blot være at få dem over på skolen og have en times en-til-en undervisning og hjem igen. Andre er længere i udviklingen og har mere håndgribelige mål.”

Næste skridt

Mikkel peger på, at Nicolai har gennemgået en positiv udvikling i den tid, han har

gået på skolen og er en de elever, der klarer sig rigtig godt. Han har han fået et fritidsjob i Jem og Fix, hvor han har arbejdet omkring fire måneder nu.

For Nicolai er næste skridt planlagt: Nemlig at fortsætte på ZBC Slagelse med start på Transport, Logistik og Lager.

Kilde: Sjællandske, 10 november 2025, som kan læses her