15. december 2025 info@langebjerggaard.dk

Folketingets socialudvalg

Folketingets socialudvalg på besøg

Onsdag den 3. december havde vi besøg af Folketingets Socialudvalg på Langebjerggaard.

Besøget begyndte på vores behandlings- og specialundervisningstilbud i Boeslunde, hvor direktør Heidi Nørager og skoleleder Neel Edvardsen viste, hvordan vi tilrettelægger undervisning med udgangspunkt i det enkelte barns behov og udviklingspotentiale.

I to hold besøgte udvalget efterfølgende to skærmede botilbud samt et børne- og ungehjem inden for autismeområdet.

Dagen blev rundet af på Møllesøvej med en drøftelse af, hvordan vi styrker kvalitet og transparens i de specialiserede tilbud. Her kom vi også ind på tydeligere krav til bestyrelser og ledelser samt skærpet revision og økonomisk tilsyn.

 

Vi bidrager gerne 

“Vi oplevede stor lydhørhed i udvalget, både i Boeslunde, på de skærmede botilbud og på børne- og ungehjemmet. Samtalen om styring og tilsyn, revision og økonomisk tilsyn er nødvendig, og vi bidrager gerne aktivt til at sætte en klarere standard,” siger   Jesper Svare.

På foto ses fra venstre:

Neel Edvardsen, Victoria Velásquez (EL), Erik Veje Rasmussen (V), Karina Adsbøl (DD), Katrine Daugaard (LA), Astrid Carøe (SF), Jesper Svare og Heidi Nørager.